Hans Erik Brønserud – blog

Den personlige blog

Uddannelse til fremtiden…

Skrevet onsdag d. 29. august 2007

Endelig er der en ny uddannelse, der ikke ligner det, der allerede findes på markedet. 180° Academy er udviklet af Novo, Nokia, B&O, Gumlink, Middelfart Sparekasse, Danfoss, Vejle Amt, Trekantområdet Danmark, DONG og Lego.
Uddannelsen er et efteruddannelsestilbud, der konkurrerer om talenterne med eksempelvis det store udbud af MBA uddannelser, som i store træk minder om overbygningen på en hvilken som helst cand.merc. uddannelse, og som efterhånden kan købes billigt på nettet. Nu findes der et alternativ, som giver dig papir på noget helt nyt. Og eksamenspapiret er først i hus, når du har bevist dine nye kompetencer i praksis.

Anna Kirah

Uddannelsen er udviklet af nogle af de mest innovative virksomheder i Danmark, der har erkendt behovet for en ny type medarbejder – en konceptmager, der mestrer innovationsprocessens mange faser og tilvejebringelsen af radikale forandringer i forretningen.
Det er mit håb, at 180°academy skal være med til at uddanne de sande fornyere i vores virksomheder. For at fastholde og udbygge væksten og konkurrencedygtigheden har vi i høj grad brug for nytænkere, som kan udvikle de epokegørende nye forretningskoncepter, vi skal leve af fremover. Og det vil vi gerne investere både tid og penge i.

180°academy er en dyr eliteuddannelse. En langt vigtigere opgave er folkeskolen, hvorfor det vil være et tema for et kommende indlæg her på bloggen…

Skriv en kommentar